Eksternt indtryk

Som timerne svinder ud i mod midnat, bliver jeg ængstelig for at genopfinde mig selv.

Før klokken slår 00.00, hvor tiden danser lydløst om sin egen imaginære akse, bliver jeg nødt til at re-evaluere min umiddelbare personlighed og udstråling. Briefing at 10. Yderst i internettets sfære cirkulerer Facebook, den virtuelle social-networking mastodont. Et sted hvor mennesker lokkes med social interaktion- og bevidsthed, men bliver og forbliver forandrede af et binært dogme, de ikke kan kontrollere. Facebook, min egen digitale sladrehank, kigger mig i øjnene og spørger ”What's on your mind?".

Jeg nedfælder en kryptisk sætning, og tilføjer endnu et syrligt lag til den digitale persona som er mig i facebook-form. Elegant postes mit udsagn, og fermenterer min personlighed udadtil, lag for lag. Men videnskaben kan informere en troende ateist at 90% af al skreven kommunikation bliver misforstået, så lige meget hjælper det. Potentielt forvrænges mit omdømme yderligere.

Og i de sidste 10% hviler en komplet anderledes interaktion med beskuernes underbevidsthed. Korte tanker bliver gjort om din virtuelle repræsentation. Langsomt og ubemærket former jeg vennernes mentale puslespil over den person jeg er. Mig.

Hvis jeg skal gøre mig håb om at omvende mit tilsyneladende stigmatiserede navn, må jeg sætte kurs mod virkeligheden.

Jeg kunne tage med drengene på bar. Men jeg bliver så sindssygt akavet af at skulle tilføje mig selv og min ”bande” til selskabet i kælderen på Floss.

I de øjeblikke hvor det ikke lykkes mig at finde simpel ekstase i en guld-dame, forekommer hele situationen mig kunstig og konsensuel, en aftale, lige så uhåndgribelig som røgen fra 47 tændte smøger spredt i det fugtige kælderlokale, et sted hvor unge mødes i hver deres klikke og sociale niché, og knapt ænser hinanden.

Jeg tager mig selv i at spille rummets gud, i det jeg betragter de små spredte forsamlinger som spejlinger af hinanden, samt en refleksion af en asocial ungdomsmentalitet.

Jeg stopper mig selv mens legen er god, og tager et kig indad.

Overvejer om jeg har misforstået konceptet.

Nej, her finder jeg hverken selverkendelse eller personlig revolution, jeg drømmer mig videre igennem Københavns brogede sidegader.

Privatfest i lejede lokale, tæt på byens hjerte.

Velspillende Dj's spiller op til dans og fodrer notoriske nørder med alskens elektroniske perler, simultant.

Komfortable pudearrangementer i et hjørne, tilsyneladende sjældent frekventeret, gemt bag trappearrangementer. Øl til moderate priser, en mindre overpris der føles godt givet ud, til en fest med personligt præg i private rammer.

Men selv ikke her i så helstøbte omgivelser, undslipper jeg melankolien, der i disse dage synes at følge mig som en skygge.

Den tvinger sig ned over mig midt i sjette fadøl og holder fast. Holder fast indtil jeg erkender, at jeg er BEDRE end det her, at jeg er BEDRE stillet end dødsdruk og selvpåtagede shot-montager, jeg er MERE VÆRD end denne ungdommens universelle bevægelse i mod den tårnhøje promille.

Hvis bare mine tanker ikke bevægede sig så henholdsvis hurtigt og sløret. Gå nu bare op i baren og få endnu én skænket. Smil til bardiskens midlertidige passagerer. Lad som om. Hold masken. Tænk på indtrykket, tænk på opfattelsen, tænk på omdømmet.

-Jesper