tirsdag den 27. oktober 2009

Dagbog fra en stodder

Klokken er vel 11.50 da jeg entrerer skolegården efter at have været en tur nede på det de lokale ville kalde den lokale for at hente mig en BLT-sandwich. En sandwich som mit ansigt nu afsløre, at jeg har været dybt begravet i. Den værste søvnighed har lagt sig og frokosten har givet mig ny energi til 2 timers søvndyssende dansk, om ridderviser jeg naturligvis ikke har læst.

Frederik og jeg har langt om længe fået kortlagt weekendens vilde begivenheder. Jeg undlod ham at fortælle om lørdagens fangst. Ikke fordi jeg angrer eller ikke vil stå ved den, nej blot fordi den ikke var af særlig betydning og jeg mere eller mindre selv har glemt den.

Efter at have misset skraldespand med min sandwichs’ papirindpakning på et kast henover skulderen, der ellers ville have set blæret ud hvis det var lykkedes, fyrer jeg op under en Lucky Strike og ånder tilbagelænet røgen opad. En let fordøjende smøg der får maden til at lægge sig på plads. Da mit hoved igen når horisontlinjen spejder jeg rundt i skolegården for at finde nogle flere at snakke med. Gården er tom grundet det råkolde vejr og kun de mest hårdfører rygere har begivet sig ud i den bidende luft.

Min opmærksomhed bliver draget af tre 2.g’s piger der står i hjørnet i skolegården og fniser. Fniser på den ondskabsfulde måde hvor piger kan få alle drenge i 7 miles omkreds til at tro at det er dem de fniser af. Jeg kender dem godt, eller det vil sige jeg har snakket med dem før.

En skolefest for en måneds tid siden begik jeg den tåbelighed at starte en samtale med en af dem, hun hed vidst nok Naja. Efter en kluntet introduktion, uden undskyldning til at indlede samtalen, begyndte jeg den sædvanlige overfladiske smalltalk, jeg afskyr så meget. Hvilken klasse går du i? Klarer du skolen? Hvordan er 2.g? Alle er de spørgsmål jeg allerede kender svarende på. Hendes hævede øjenbryn og flabede afsnubbede svar tydede på at hun havde fattet pointet, så jeg gik til det ældste og billigste trick i bogen. Jeg købte hende en øl. Det er egentlig sjovt at samfundet har så travlt med at fordømme prostitution, når det i små skalaer foregår hver weekend under alles begunstigelse. Ja det er nærmest norm for en dreng at købe pigerne drinks for at der så skal falde noget af. Det billige trick virkede indlysende nok ikke og det fik mig kun fremstillet endnu mere ynkelig.

Jeg afregnede med at skulle høre på 2.g’ernes yndlingsrygte den uge. Robin, den stodder, lagde i grum fuldskab an på arme Naja der måtte reddes af hendes to veninder. Jeg forstår vitterligt ikke de piger. Pigerne der gør en kunst ud af få drenge til at sige dumme ud, for derefter at sladre til alle dem de ved vil sladre videre. Hun er garanteret jomfru, en af de jomfruer der værner om deres mødom af en hæmsko, for så i sidste øjeblik at give den væk til den værste stodder på skolen. Inden da har de travlt med på pseudofeministisk facon at få fremstillet alle drenge, der har venlige ord til overs for dem, som perverterede røvhuller. Hvad der til gengæld er sjovt er, at deres altoverskyggende drøm om prinsen på hvide hest får dem til at barberer deres underliv hver fredag – just in case..

Og hvordan ved jeg så det? Tjaa det må være 19 års erfaring der har givet mig evnen til at gennemskue en piges dyreste dele bare en smule.

- Robin

torsdag den 8. oktober 2009

Forvandling

Jeg var ikke altid sådan her.

Jeg plejede at veje mine ord før jeg ytrede dem, og lod dagens formløse flow opsluge og diktere mig.

Men spillereglerne undergik gradvis forandring i løbet af.. 9. klasse?

Datoer og tidsbegreber har efterhånden mistet deres betydning.

Tid er nu blot tåge, håndfaste tidspunkter defineres af en papirsindhyllet kegleform, og substansen deri.

Hvad der startede som rekreation er nu blot depression, min reaktion på stoffet = reaktionær.

Jeg tror også at mit farvespektrum har forandret sig. Gamle bekendte og venner betragtes bag gråtones glas, alt hvad der synes virkeligt befinder sig på min side, i anderledes men ligeledes deprimerende farver.


-


"Har du købt?"

"Ja, fik sgu en pæn klump"

"Åha, hellemusen er skam gavmild i dag!"

I 2 grader celsius påbegynder vi den indøvede process, den næsten ærefulde ryger-jargon.

En bakke foldes/En blå tokai lighter fiskes op af lommen/Klumpen varmes/Smuldres/Rød prince ristes/Knækkes/Papir fastsættes til pap/Fyldes/Med blandingen/Af brune nuancer.

TÆND/SUG/BRUN ILD I LUNGEN/OG JEG FØDES/PÅ NY


-


I denne verden hærger modsætninger, øjet fikserer på tilsyneladende ligegyldige detaljer, cannabis symboler over det hele, overalt. Mangt en gang har jeg besøgt denne forunderlige verden, og nogle ville måske sige at jeg har nydt en røg over tørsten, men jeg fortsætter stædigt. Gang på gang overrasker dette parrallel-univers mig, et sted mellem tid og rum. Og når man først har været her, er der ingen tvivl, intet placebo.

Sommetider svæver jeg, sommetider sumper jeg. Et eventyr bliver hurtigt til et mareridt, for blot at blive et eventyr igen.

Her er jeg tilpas. Og dog... Rusbæstet vender sit forvrængede ansigt mod mig, og galer for fulde lunger.

Forfærdet søger jeg ly i en faxe kondi, men jeg træder stadig kun vande.

Et langt blankt blik og 3 smøger senere er jeg på vej op igen.

Op af gryden

Dagslyset synes nært

men forbliver fjernt, sløret.

Jeg kan kun grine fjoget

Problemerne må morgendagens Jesper tage sig af

I morgen.


- Jesper