Undergearet

"Sikken voldsom trængsel og larm" lød afslutningssangen til Kristoffersunds Gymnasiums juleafslutning hvor kys, kram og sneboldte fløj igennem luften. Tilbagelænet mimede jeg med på sangen jeg kun havde hørt få gange før. Hverken havde jeg lyst til at tilføje endnu et toneleje til det 400-stemmige brølende kor, der kun blev redet af blærerøvene fra musikklasserne og ligeledes gjorde den dårlige akustik det umuligt for mig at gennemskue melodien. Derfor fordybede jeg mig lidt i den inspiration jeg fik fra sangens lyrik.

Juletiden har det med at bringe gymnasieelever, med overtræk på kontoen, i et ubelejligt overgearet humør. Specielt julegaver og vægtproblemer volder folk unødige problemer, og ligeledes ser jeg mine forældre gå fuldstændig i ekstase over juletræsalg og manglende ønskesedler. Jeg fortår derfor godt mange, specielt unge, menneskers frustration og aversion for julen, der som Noah tidligere påpegede var et kommercielt mesterværk. Men er livet ikke hvad man gør det til?

Sådan lyder en lommefilosofisk kliche i hvert fald, ikke desto mindre passer det til det saglige lune jeg fik til juleafslutningen den dag. Jeg har efterhånden forstået af irrationalitet ikke hjælper mig, så jeg har opgivet at skylde skylden på julen, selvom det er nemt. Jeg vælger at overhøre Wham, overse nisserne og glemme alt om stresset. Derimod nyder jeg at der er bekvem adgang til julekager, hyggelige lys på Frb. Allé og gaver hver søndag. Jeg finder det lækkert med en ekstra anledning til at holde ferie og derfor lukker sig inde i en hyggelig hule med lune drikke, varme lys og Bonnie Prince Billy på stereo.

Gaver køber jeg kun når der er noget at give og så længe jeg ikke får flip af ikke at modtage noget til gengæld har der ikke noget problem. Kun glæden ved at modtage gaver man har begæret og give gaver som andre folk begærer. Jeg tager mig heller ej af julens kristne budskab, men konstaterer derimod at kristendommen alligevel aldrig har haft et tag i danskerne der har glemt alt om Jesus og det der næstekærlighed vi præsterer med de 0,8 % u-landsbistand. Det glæder jeg mig ved og nyder at se sneen falder blødt igennem de trækkende vinduer i den ellers nyrenoverede skole.

Jeg ved ikke med alle jer der fik kram, kys, sneboldt og et "god jul" med på vejen, men jeg vil spare stress, jag, trængsel og larm til den tid det bliver nødvendigt. I stedet vil jeg nyde sagligheden, ferien og den glæde der kan opstå af 3 timers skuespil under familiens julemiddag den 24. dec.

- Karl