Generation fucked-up bliver vi kaldt. Vi boltrer os selv i druk, hor og andre trivielle dyder mennesket har tilbedt det sidste årtusindstid. Vi er håbløse.
Jeg tager mig i at håbe på at metafysisk gennembrud, håbe på at den transcendente verden vil åbenbare sig for mig, så tilværelsen vil forme en mening. Lydigt møder jeg engang i mellem op hos studievejlederen og understøtter hendes drømmeverden, hvor hendes job er uundværligt. ”Neej da, jeg tager allerhøjst 2 sabbatår – jeg serverer latté det første år og rejser til Asien for at udleve alle andres drømme det andet” lyver jeg og opfølger med en stor ros til hendes forslag om RUC’s humanistiske fakultet. Jeg får hende til at overse at jeg hverken kan få job eller bolig og at min fremtidige bachelor vil blive et moderat stykke med banaliteter.
Jeg dvasker derefter op ad trappen for at aflevere 300 kr. til jubelidioterne i OD-gruppen. Jeg spiller med på deres idé om at 120.000 kr. vil rede verden og gøre sultne negere mætte. Dvælende kaster jeg øjnene på en piges kavalergang i håb om at hun ikke ville gennemskue det – det var håbløst, men jeg redder den med at give cudos til det solidariske arbejde hun præsterer…”host” For Robert Mugabe ”Host”.
Efter 2 timers kemi, som jeg aldrig får igen, hopper jeg op på den 2-hjulede for at gennemkløve Københavns gader. Det er valgdag, men jeg vælger ikke – jeg ved faktisk ikke hvor mit valgsted er, så jeg kløver bare hjem i stedet, det er vel i lig grad et valg.
Valget er deterministisk afgjort på for hånd, valget er en farce. På sarkastisk vis udbrød Jesper at jeg da bare kunne stemme på nihilistisk folkeparti. Han forstår det ikke, magen til selviscenesættende psuedointellektualitet de repræsenterer. En nihilist havde aldrig tænkt tanken, aldrig besværet sig med valgplakatsproduktion, pickets eller flyeruddeling. Jeg vil ikke være nihilist jeg vil ej heller tro på determinismen – jeg vil inderst inde tro på den oversanselige kraft der reder vores røv når det brænder. Jeg kan bare ikke – hverken tro eller håbe.
- Noah
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar