torsdag den 5. november 2009

Mit første skrifte

Jeg er kriminel, jeg er en synder og jeg har solgt min sjæl til djævlen for den sølle pris af 33 kr. Jeg røg en smøg til morgenkaffen, en til formiddagskaffen, en efter frokost, en efter eftermiddagskaffen, en efter aftensmaden og en før jeg gik i seng. Jeg røg faktisk 20 smøger. Nu er jeg dødsdømt og kan blot vente i mit dødvande til bødlen kommer og henretter mig. Det bliver smertefuldt og ubarmhjertigt – ingen nåde i vente.

Jeg har selvfølgelig brugt dagen på at gøre mig klar til dette. Jeg tog det obligatoriske lægetjek hvor lægen spurgte om jeg røg. Jeg svarede at jeg ikke røg noget stærkere end cigaretter og pot – hash gør mig så døsig. Derefter gav han mig en folder der fortalte at jeg skulle dø. Jeg måtte skrive mit testamente. Det kan være svært at gøre sådan uden længere overvejelse, så det eneste jeg skrev var, at jeg ville testamentere en pakke gule kings og min zippo-lighter til Elizabeth (min 11 årige lillesøster). For nok er jeg døende, men jeg er død på en behagelig måde – en måde jeg under hende at prøve.

Jeg vil citere Richard Nixon og sige ”I’m not a crook”. Dog var Nixon en crook om han ville det eller ej var det jo ikke op til ham. Det siger samfundet og samfundet siger at jeg er en crook. I det mindste kommer jeg ikke i himlen, magen til gudsforladte sted hvor forbudssamfundet har gjort sit indtog – desuden spiser jeg ikke Philadelphia. Nej, helvede passer mig bedre. Synd har altid betaget mig, det er livsbekræftende og dynamisk og desforuden har samfundet dømt mange interessante sjæle til døden; Sokrates, Lenin og Oscar Wilde kan nævnes. Vel er det Skt. Peter der skal dømme mig og jeg kunne ligeledes ende som hvileløs, man kunne jo argumentere for at min død var et selvmord – dømt til døden eller ej. Det er mig heller ikke skidt, jeg har altid været fascineret af det, at være spøgelse, som fluen på væggen kan man rende rundt og manipulere med folk – få folk til at ryge, så er jeg da i det mindste ikke alene.

Fuld af fortrøstning og ved godt mod vil jeg alligevel vente med at sige farvel – det kunne være at der var en dag i morgen.

- Noah

Ingen kommentarer:

Send en kommentar