Meningsløsheden har for alvor slået igennem på Kristoffersund. Det er også logisk nok ud fra den betragtning af, at vi unge er blevet negligeret siden barnsben. De voksne informerede os tidligt om at vi blot var fucked-up curling-børn, uden forstand på livets smerter - fordrukne egoister uden værdier og normer, eller akademisk sagt: postmoderne møgunger.
Men det er jo gået glimrende indtil nu, vi er glædeligt blevet pacificeret af velstand og warcraft, bjørkvin og breezers. Og så har vi nok kunnet leve med årlige nedskæringer og lidt dyrere forbrugsgoder, for vores forældre havde jo alligevel råd til at feje vores dørtrin. Men pludselig skete der noget. Der kom en finanskrise, så en økonomisk krise og nu endda en recession. Pludselig skinnede absurditeterne igennem og vores nedslidte uddannelsesinstitutioner kunne ikke længere sikre os fryd og gammen. Udenfor uddannelsessystemets trykke favn venter nemlig arbejd - og meningsløsheden og som en tikkende bombe klar til at springe alle vores forhåbninger til den usynlige hånd i stykker på et splitsekund.
Og hvad er så svaret? At vi bevæbner os med frontladede maskingevær og fakler for en storm på paladset, næppe? Men det er i hvert fald ikke hvad vores selverklærede intellektuelle avantgarde, Noah, søger flugt i. Med sit underspillede, men overlegne Voltaire-smil sidder han klar til at pille digniteten af os med et sviptag med en gang eksistentialistisk ævl. Jeg skal villigt indrømme at tankerne har strejfet mig og de virker lokkende. Det er nu en gang det nemmeste blot at læne sig tilbage og nyde at man har regnet hele verden ud fordi den stopper ved ens egen næsetip og resten derude blot er absurd og irrationelt. Men dette gør ikke den ydre verden formålsløs, for der er masser at kæmpe for. Eksistentialismen er derfor kun for krysterne der stikker halen mellem benene og ikke tager kampen op for et meningsfyldt samfund. Hvad Noah burde gøre er derfor at tørre sit fedtede Voltaire-smil af og hjælpe os andre Sisofys'er bære stenen op ad bjerget og holde den der.
Jeg er sikker på at oprøret snart skal finde sted. Med Løkkes nye visioner for Danmark ser tendensen ud til at fortsætte, alt det sjove og skæve bliver taget fra os (Cigaretter, Øl og SU) for blot at gøre os til tal, i en sådan grad at man fristes til at synge med på "Another Brick in The Wall". Men tallene vil gøre oprør, de vil tælle til 68 og så vil alle deres opbyggede frustrationer få frit løb som vi så forsmag på da vores bibliotek blev brændt ned, efter nogen havde talt til 69. Noah, min belæste ven, du kan være katalysator for det her bitre opgør, hvor vi gerne skulle finde tilbage til fællesskabet og vise verden at postmodernismen var midlertidig og overfladisk.
En ting er sikkert, det skæve er væk og den interessebaserede rationalitet er i højsædet, men kun på lånt tid. Ophobningen er overdimensioneret ude fra Danmarks gustne vægge ligger sydeuropæere på randen til statsbankerot, protektionisme truer med at splitte Europa's nye grundsten, EU og arbejdsløsheden er ved at løbe løbsk. Spørgsmålet er om vi vil være med når bægeret flyder over, for noget siger mig at det vil starte hos ungdommen der nu har oplevet så meget.
Må fortsættelse, please, følge!
- Joseph
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar