Græsk Demokrati

Klokken slår 7 og mit digitale vækkeur gjalder sine elektroniske skrig, virkeligheden er endnu relativ, og tidens natur stadig diskuterbar. Jeg får overbevist mig selv om at det er lørdag, kryber ind under dynen igen, hvis forunderlige varme jeg absorberer, og henfalder i en først let, men hurtigt dyb søvn.Endnu engang minder vækkeuret mig om tidens egentlige natur, det er onsdag morgen, og jeg er sent på den. Utilfreds tramper jeg min vej ud i køkkenet, hvor jeg knækker to æg på panden.

Det føles som om hvert andet sekund forsvinder, som en hjemmelavet tegnefilm. Søvndrukken observerer jeg æggenes transformation fra flydende til fast form. Jeg spiser op, hopper på cyklen og begiver mig mod Kristoffersunds Gymnasium.

Fra min lejlighed tager det omkring et kvarter at cykle til skolen. Umiddelbart ikke noget jeg vil betegne som en hård tur, men i morgentimerne ligger søvnmanglen på mine skuldre som tunge lod, og gør modvinden til min værste fjende. Jeg kæmper mig igennem de truende vinde, der næsten synes at viske ”giv nu op, tag nu hjem”.Jeg ignorerer dem, og når endelig frem til skolegården, hvor jeg parkerer min jernhest i en bremsende lodret-til-vandret bevægelse. Forpustet og lidt stolt af min parkeringsmanøvre, trasker jeg igennem gården, løber op af trapperne til timens lokale, og inden jeg ved af det står jeg ståkandet i dørkammen, med en hel klasses trætte blikke vendt mod mig. Læreren kigger nonchalant på mig og beder mig om at tage plads.Jeg finder et forladt to-mands bord i hjørnet og indtager det.Mine klassekammeraters trætte øjne vendes endnu engang mod læreren.Jeg forestiller mig hvordan mit legeme smeltes sammen med resten af klassen, for at blive til én stor grå masse. En omformelig klump gråt ler, som det er lærernes job at banke noget information ind i, måske saltet med lidt vanlig logik og fornuft.Min salige leg med metaforer ender brat da læreren nævner mit navn.Jeg træder ud af min drømmeverden, og opdager at han kigger på mig, ligeledes hele klassen, og det er står klart for mig at han havde stillet mig et spørgsmål omkring timens designerede læsestof. Forvirret beder jeg ham om at gentage sig selv. Han sukker, gentager sætningen i et irriteret toneleje. Spørgsmålet omhandler noget om græsk demokrati, jeg gennemsøger min paratviden, og giver et vagt svar. Lærerens øjne hviler på mig et øjeblik, før han giver mig delvist ret, og udpeger nogle detaljer jeg udeladte.

Jeg ånder lettet op, og overvejer om han mon har tænkt sig at prøve min intelligens igen, inden timen er omme. Jeg satser på at han ikke gør det, og dvæler endnu engang i min fantasi. Verden omkring mig bliver sløret og uden omrids, mit øje fikseret på et enkelt, tilfældigt punkt. Jeg tænker om denne grå lerklumpsorganisme mon har udstødt mig, som en uvelkommen bakterie i klumpens flittigt arbejdende metabolisme. Jeg griner inde i mig selv, og dykker endnu dybere ned i min underbevidsthed.

- Jonas