søndag den 30. august 2009

Folden

De ældste dele af flokken har nu forladt den lune og trygge fold for at begive sig ud i virkelighedens slagtehus – vi andre er efterladt som de nye alphahanner der skal tage sig af det nye hold kid. Situationen med disse kid er særdeles kompliceret da man på utaknemmeligste vis, skal finde en balance i mellem at være tilpas oppustet til at folk opdager en og tilpas beskeden til at de opdagende alligevel synes om en. Jeg drømmer sommetider om et liv som påfugl, det ville gøre verden en del nemmere. Man havde blot grund til at manne sig op og se langt mere prægtig ud end man reelt var, altså man var ikke tvunget ned i den tunge jernskjorte, kaldet janteloven, som er dresscode det anstændige samfund.

Til tider virker Kristoffersunds Gymnasium mere som en hønsegård end en regulær uddannelsesinstitution. Derfor kræves der et vågent øje for at begå sig her - ærlighed straffes hårdt (lært af erfaring) og man på veje hvert et ord, der på nogen måde kan skabe en dobbeltbetydning. Derfor gælder det om at træde varsomt når hundrede af nye elever indtager skolen fra skoleårets start. Man bør drage nytte af at ens rygte endnu er uplettet og den første skandale ikke er indtruffet - for de vil komme så snart man har en smule rundsav på albuen.

Dette er kun det indledende, for ganske vist har historien vist at man kan score på noget så anonymt som alder, men kunsten at bjerge sig kvindfolk har sine konservative normer som selv ikke vores selvpromoverede progressivitet har gjort op med. Som Nietzsche konstaterede er manden jernet og kvinden magneten – tiltrækkende, men dog ikke stærkt nok til at trække jernet hele vejen. Vejen til magneten skal jernet selv finde i et hav af nitter hvor kun snigende omveje kan bruges – der er ikke nogle genveje til driftens endelige mål. Og så meget som en player som jeg hader klichéerfuldte lommefilosofier, så sande er de desværre ofte – Don’t hate the player, hate the game..

- Frederik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar